Santa Maria Danmark Foodservice
Etiopisk berbere-kylling med lime- og persillecouscous

Etiopisk berbere-kylling med lime- og persillecouscous

  • 45 Minutter
  • 30 Minutter
  • 14 Ingredienser
  • Medium

Kyllingefileter marineret i etiopisk berbere med intense krydderier som paprika, chili, ingefær, muskatnød og kardemomme. Serveres med lækker couscous med smag af lime, fetaost og granatæble samt en frisk hvidløgssauce.

Indkøbsliste

Antal portioner
Couscous
4 portioner couscous
3 spsk. limesaft
2 spsk. olivenolie
150 g haricots verts
100 g bladpersille, friskhakket
1 stk. granatæble
1 pk. fetaost, smuldret
Kyllingebryst
2 spsk. Santa Maria Ethiopian Berbere
1 tsk. Santa Maria Rock Salt
3 spsk. rapsolie
4 stk. kyllingebrystfileter
Hvidløgssauce
1 stk. hvidløgsfed, presset
2 dl yoghurt, 10 % fedt
1 ml Santa Maria Rock Salt
0.5 tsk. Santa Maria Tellicherry Black Pepper

Forberedelser

Kyllingebryst

  1. Forvarm ovnen til 180 °C.
  2. Bland Ethiopian Berbere, salt og olie til en marinade.
  3. Læg kyllingebrysterne i et fad, og hæld marinaden over. Vend dem, så kødet er helt dækket, og lad det stå og marinere ved stuetemperatur i 30 minutter.
  4. Tag kyllingen op af marinaden. Steg kyllingebrysterne ved mellemhøj varme på en stegepande, indtil de er gyldne.
  5. Lad herefter kyllingen stege videre i ovnen, indtil den har nået en indre temperatur på 65 °C.
  6. Skær den færdige kylling ud i skiver, og læg dem på et fad.

Hvidløgssauce

  1. Bland yoghurt, hvidløg, salt og peber til en jævn sauce.

Couscous

  1. Kog couscoussen i henhold til vejledningen på pakken.
  2. Tilsæt olivenolie og limesaft, smag til med salt.
  3. Kog haricots verts i saltet vand i 5 minutter, hæld vandet fra i et dørslag, og skær derefter de grønne bønner i halve.
  4. Bland persille og haricots verts sammen med den varme couscous. Læg couscoussalaten på et fad. Drys granatæblekerner ud over couscoussen. Slut af med smuldret fetaost på toppen.

Paulig Denmark A/S ∙ Ringager 2A ∙ 2605 Brøndby ∙ Telefon: 4396 7900