Santa Maria Danmark Paulig PRO
Bagte søde kartofler med indisk linsefyld

Bagte søde kartofler med indisk linsefyld

  • 60 Minutter
  • 19 Ingredienser
  • Medium

Denne opskrift er udviklet i samarbejde med David og Luise, der står bag den vegetariske madblog Green Kitchen Stories. David og Luise deler her en indisk opskrift, som passer perfekt til en hyggelig fredag aften derhjemme. Hvad siger du til en omgang bagte søde kartofler med cremet, aromatisk og indisk-inspireret linsefyld til aftensmad?

Indkøbsliste

Antal portioner
Bagte søde kartofler og linsefyld
4 stk. søde kartofler
3 spsk. smør (eller ghee)
3 stk. hvidløgsfed, pillede og finthakkede
1 løg, pillet og finthakket
4 stk. tørrede abrikoser, grofthakkede
1 spsk. frisk ingefær, revet
1 spsk. Santa Maria Gurkemeje ØKO
2 tsk. Santa Maria Kardemomme ØKO
0.5 tsk. Santa Maria Chili Flakes ØKO
2 stk. gulerødder, i skiver
4 dl røde linser
1 l vand
1 tsk. havsalt
2 stk. friske tomater, skåret i tern
70 g spinat eller babyspinat
Topping
1 dl yoghurt naturel
1 dl ristede græskarkerner og grønne linsespirer
1 stk. granatæblekerner
serveres med frisk koriander

Forberedelser

  1. Forvarm ovnen til 200 °C.
  2. Lav et lille snit oven på alle de søde kartofler.
  3. Læg et stykke bagepapir på ovnristen, og placér kartoflerne derpå. Bag kartoflerne i ovnen ca. 1 time, eller indtil skrællen er lidt sprød, og de er helt møre indvendigt. Tilbered linsefyldet, mens kartoflerne bages. 
  4. Sæt en stor, tykbundet kasserolle på mellemhøj varme. Tilsæt smør, løg, hvidløg, abrikoser, ingefær, gurkemeje, kardemomme og chiliflager. Sautér fyldet et par minutter, indtil løget er mørt, og hele køkkenet er fyldt med den aromatiske duft fra krydderierne.
  5. Tilsæt gulerødder og linser, og svits i yderligere to minutter. Hæld derefter vand ved fyldet, tilsæt salt, og rør rundt. Skru en smule ned for varmen, når fyldet begynder at koge. Læg låg på, og lad det simre i ca. 15-20 minutter. Rør af og til, så linserne ikke brænder fast i bunden af gryden. Tilsæt lidt mere vand om nødvendigt.
  6. Tag kasserollen af varmen, når linserne er møre, tilsæt tomaterne og spinaten, og rør rundt. Smag til, og tilsæt salt efter behov.
  7. Sæt kartoflerne på en tallerken eller et fad. Skær et større snit eller kryds oven på kartoflen, og tryk på siderne, så den åbner sig op.
  8. Hæld linsefyldet oven på kartoflen, og tilsæt herefter en stor skefuld yoghurt på toppen. Drysses med græskarkerner og koriander inden servering.

 

Paulig Denmark A/S ∙ Ringager 2A ∙ 2605 Brøndby ∙ Telefon: 4396 7900